Medlemsskab

På bestyrelsesmøde den 9. Marts 2000, blev det besluttet at informere vores medlemmer om hvilke kriterier der lægges til grund for rekruttering af nye medlemmer.

Indledningsvis skal vi oplyse om nogle væsentlige paragraffer i vedtægterne.

Da Taastrup afd. ikke selv har nogle vedtægter, er det fra foreningens start blevet besluttet at anvende Hovedforeningens vedtægter.

I §2 er Formålet nedfældet, og der står:

Foreningens formål er:



I §3 der omfatter Medlemmer står:

Anmodning om medlemskab skal indsendes til en lokalafdeling, der med en udtalelse videresendes anmodningen til hovedbestyrelsen ledsaget af gældende kontingent.
Medlemskabet er betinget af, at der på forlangende fremlægges en straffeattest.
Nye medlemmer samt medlemmer ved bopælsforandring kan efter ønske tilsluttes en lokalafdeling inden for området.
Øvrig overflytning til anden lokalafdeling kan kun ske ved årsskifte, såfremt der foreligger godkendelse fra de berørte lokalafdelinger.
Hvis enighed ikke opnås, overdrages sagen til områdelederen for mægling. Hvis mægling ikke kan opnås, sendes sagen til pgl. Sektions arbejdsudvalg for endelig afgørelse.
Hovedbestyrelsen kan tillade, at en lokalafdeling samlet overføres til et andet område.
Hovedbestyrelsen kan, såfremt at af de i §4 nævnte forhold foreligger, nægte optagelse. I så fald returneres kontingentet.
Udmeldelse skal ske skriftligt senest 3 måneder før regnskabets afslutning til lokalafdelingen, der videresender udmeldelsen til hovedkasseren.
Kontingent restance på 3 måneder medfører fortabelse af medlemsretten


Foranstående er et uddrag af et samlet sæt vedtægter, som kan anskaffes ved rekvirering af den grønne "bibel", mod betaling af kr. 125,00, og er i denne forbindelse kun medtaget af rent oplysningsmæssige årsager.
Holdstrukturen i DPH Taastrup, er opbygget således:


Som rækkefølgen indikerer starter man på begynder-/lydighedshold. På dette hold kan der være alle typer hunde, og der er ikke noget krav om medlemskab når man går på dette hold. Undervisningen strækker sig over ca. 13 uger og afsluttes med en diplomprøve, som består af følgende discipliner:


Hunden testes for,:


Herunder skal det også nævnes, at man som deltager på begynder-/lydighedshold, ikke har rettigheder til andet end at deltage i træningen på dette hold. Med mindre der er tale om et "gammelt" medlem der har fået ny hund, og ønsker at deltage på dette hold.

Således er det besluttet fra Hovedbestyrelsen i Dansk Politihundeforening, at hundefører der ikke er medlem af en lokalafd. og kun deltager på begynder-/lydighedshold IKKE kan deltage i bidetræningsarbejde. Undtagelser: sækkeleg og leg med bidepølse d.v.s de grundlæggende øvelser. Der menes med disse undtagelser at det ikke er figuranten hunden stopper med bid.

Hvis der på et begynderhold viser sig at være talenter, som den pågældende træner finder egnede til at kunne gå hurtigt videre, og som selv har interessen heri, indstiller træneren til bestyrelsen dette medlem til et såkaldet "syn".

Et sådan "syn" foregår ved at minimum ét bestyrelsesmedlemmer tester hund og hundeføre, svarende til den samme test som begynder-/lydighedshold afsluttes med. En sådan test kan godt forekomme meget hurtigt efter opstart på begynder-/lydighedshold.

For at blive medlem i Dansk Politihundeforening Taastrup afd. Stilles der følgende krav.


Forkåringsholdet er starten til den egentlige kåring, og for at kunne deltage på et sådan hold og alle efterfølgende hold, kræves fuldt medlemskab som Aktivt medlem.

Forkåringsholdet er en mellemstation hvor der er mere tid til at fordybe sig i de grundlæggende færdigheder, når træneren vurderer at man er egnet til kåringsholdet, bliver man hermed overflyttet. Der afsluttes ikke med prøve på forkåringsholdet.

Det kan vise sig at der også her kan være at der er særlige talenter på holdet. Et sådan talent vil også her blive synet, med henblik på at rykke hurtigt videre til kåringsholdet.

Træningen fortsætter herefter på Kåringshold. Kåringsholdet afsluttes med en prøvekåring, hvor hund og fører bliver testet i selve kåringsprogrammet. Findes hund og hundefører egnet, hvilket vil sige at man efter kåringsprogrammets regler har opnået minimum 95 point, indstilles hund/hundefører til kåringshold. Opnås der ikke minimum 95 point i prøvekåringen fortsættes træningen på kåringshold.

Når hundefører og træner i samarbejde mener at være klar afholdes der ny prøvekåring i de discipliner som ikke blev bestået ved den første prøvekåring, med andre ord man skal ikke op til en komplet ny kåring, med mindre at den forrige kåring er mere end 6 måneder gammel.

Træningen på kåringshold fortsætter så indtil træner og hundefører i samarbejde føler at man er klar, hvorefter hund/hundefører indstilles til kåring. Hvis man ikke består kåringen fortsættes træningen på kåringshold indtil man indstilles til ny kåring. Efter 3. gang man dumper til en kåring, rykker man automatisk tilbage til forkåringsholdet, indtil programmet er så gennemarbejdet at sandsynligheden for at dumpe til en kåring er minimal.

Hvis det viser sig at en hund pludselig bliver følsom over for skud, eller det af andre årsager skønnes at det vil være umuligt at bestå en kåring, kan der ikke ske oprykning til kåringsholdet, men der kan fortsættes på forkåringshold.

I enkeltstående tilfælde hvor et "gammelt medlem" erhverver en ny hund og ved selvtræning, eller ved træning i forbindelse med træningen af den gamle hund, opnår et niveau som gør at han/hun kan bestå en prøvekåring, stilles der ikke krav om deltagelse på kåringshold.

Det understreges dog at ALLE skal til prøvekåring før der gives adgang til den egentlige kåring.

Samtlige programmer fra og med Kåringsprogrammet til og med Vinderklassens program, er udførligt beskrevet i den før omtalt grønne "bibel", og det anbefales at denne bog anskaffes ved opstart på Forkåringsholdet, og at disciplinerne nøje læres ved selvstudium og i fællesskab med træneren. Det vil efter vores opfattelse føre for vidt hvis vi her, på dette tidlige stadium af medlemskabet, skulle beskrive samtlige programmer.

Med foranstående lille memorandum håber vi i bestyrelsen på, at vi har bidraget til at medlemmerne bedre kan følge den røde tråd i systemet.

Det er tanken at der i fremtiden vil blive oprettet en funktion i klubben der får til opgave at varetage nye medlemmer, og her igennem højne informationsniveauet.

Denne funktion vil også få til opgave at orientere generelt om PH, og eventuelt afholde klubaftener over aktuelle emner, stadig med hovedvægten på de nye medlemmer.


Dansk Politihundeforening Taastrup Afd.
Bestyrelsen